Opslag fra foreningens medlemmer om hvad man kunne tænke sig at filosofere videre over

Du får mulighed for at kommentere et opslag, hvis du klikker på titlen. (Se eventuelt uddybende vejledning her: Minivejledning – alle

Hvis du er medlem af foreningen, kan du, ved at bruge linket nederst på siden, logge dig ind på hjemmesiden og lave et opslag om, hvad du gerne vil filosofere over. Du kan læse i vejledningen her, hvordan du gør: Minivejledning – medlemmer (Det er desværre en anelse bøvlet, men vejledningen er ret udførlig.)

Alternativt kan du også sende en mail til hjemmesideadministratoren (sten@bøgermeddybde.dk) og bede ham oprette opslaget for dig.

Du kan både lave opslag om emner, som du gerne vil have, at der bliver lavet et fælles arrangement om; og om emner, hvor du måske bare vil finde et par andre, så I i en mindre gruppe kan tale nogle gange om emnet.

Hvis det sidste er tilfældet (en mindre gruppe):
Når den, der har lavet opslaget, skal aftale nærmere med de interesserede, om hvordan man rent praktisk vil begynde at filosofere sammen, kontakter opslagsforfatteren dem,d er har kommenteret.
Hvis de, der har kommenteret opslaget og som er interesserede, har skrevet deres mailadresse i selve kommentarteksten, sker kontakten via denne.
Hvis du kommenterer et opslag, men ikke ønsker at have din email-adresse liggende synligt på hjemmesiden, kan den, der har lavet opslaget, istedet få oplyst mailadresserne på dem, der har kommenteret opslaget, hos hjemmesideadministratoren (sten@bøgermeddybde.dk).

19/11: Filosofi & Film: Barn

I samarbejde med Hundested Kino viser Halsnæs Filosoferer det prisbelønnede norske drama ”Barn” lørdag d. 19. november kl. 15.00–17.40.

I det fremragende norske drama ”Barn” spørger instruktøren, hvem der skal have skylden, når en 13-årig dør i skoletiden.

En 13-årig drengs død udfordrer relationerne mellem menneskene omkring en helt almindelig norsk skole i Dag Johan Haugeruds spørgelystne drama ’Barn’. For hvordan forholder man sig til spørgsmål om skyld, ansvar og straf, når det handler om 13-årige børn?

Hvordan ser vi på hinanden? Hvordan taler vi med hinanden? Og hvordan misforstår vi hinanden?

De tre spørgsmål er den norske filminstruktør Dag Johan Haugerud optaget af, for der er i hans øjne drama i måden, vi kommunikerer – eller ikke kommunikerer – på. Det gælder ikke mindst i en skolesammenhæng, hvor mange forskellige mennesker og interesser tørner sammen. Her mødes børn og voksne, som ellers ikke ville snakke sammen, i en ramme, som for de voksne både er en institution og en arbejdsplads – og for børnene en helt central plads i verden, som former måden, de ser sig selv og andre på, måske for resten af livet.

Haugeruds er en eftertænksom instruktør, som vil bruge filmmediet til at rejse store spørgsmål, og når man ser Barn, kan man kun beundre, hvordan han stille og roligt skaber en stadig mere kompleks fortælling om en gruppe mennesker, hvis liv alle bliver påvirket af en lokal tragedie.

Haugerud iagttager nøgternt, hvad folk gør og siger, mens vi gradvis møder karaktererne og deres historier med divergerende udlægninger og spændinger. Barn er et velskrevet og seværdigt drama, som har mange agendaer i spil, men kommer flot og velspillet i mål med langt de fleste.

Hvad sker der efter det, der ikke må ske?
”Barn” følger konsekvenserne af en hændelse i filmens første scene. På lang afstand ser vi noget ske ved et fodboldmål. Voksne forsøger at hjælpe et livløst barn på græsset. Det viser sig at være den 13-årige Jamie, som senere dør af det slag, han har fået af den jævnaldrende Lykkes skoletaske.

Jamies død sætter gang i en række reaktioner og mekanismer, som filmen udforsker, mens vi både er i skolen og de private hjem. I skolen står sorg og chok i baggrunden, fordi der fokuseres på, om alle rutiner er fulgt og beredskabsplanerne klar. Hvem skal kontaktes? Og er det som folkeskole i orden at lave en sorggruppe på Facebook?

I hjemmene forsøger faren til Jamie (Thorbjørn Harr) og Lykkes forældre (Hans Olav Brenner og Andrea Bræin Hovig) at forholde sig til tragedien og opklare, hvad der skete. De mange samtaler med Lykke (Ella Øverbye) peger på, hvor svært det kan være at nå frem til ’den

rigtige’ version. Fjollede de bare rundt? Kan sårende kommentarer om gummistøvler have fatale konsekvenser? Og hvordan forholder man sig til spørgsmål om skyld, ansvar og straf, når det handler om 13-årige børn?

En række prikkende spørgsmål
Haugerud bruger hændelsen som afsæt til at tage fat i en bred vifte af problematikker om mennesker og magtbalancer. Skolens rektor (Henriette Steenstrup) er søster til læreren Anders (Jan Gunnar Røise), som kom to minutter for sent til sin gårdvagt, og hun har et hemmeligt forhold til den døde dreng, Jamies far, som er en højrepolitiker med helt andre grundholdninger end hende.

Anders begynder at spørge sig selv, om det er bedst at være ven med sine elever, eller om man skal skære mere igennem og stille krav. Skal man trække på skuldrene af en piktegning på tavlen og nonchalant rette stavefejlen i »fuck you«? Eller skal man følge op på episoden?

Haugerud vil ikke give svar, men sender roligt en svada af spørgsmål af sted gennem flere skarpe replikvekslinger og situationer for at prikke til vores holdninger. Må man lytte til Justin Bieber, hvis man lige har forårsaget en andens død? Kan man elske en, man er rygende uenig med politisk? Hvad stiller man op med forældre, som kun ser deres egne børn og ikke alle de andre? Bliver man aldrig ’rigtig’ voksen, hvis man ikke får børn?

Prisbelønnet skandinavisk selvransagelse
”Barn” går efter hverdagsrealismen, hvor folk klipper negle, mens de taler om livets store spørgsmål, og cykler til og fra livets konflikter i uklædelige cykelhjelme. Men små greb etablerer fra starten også en klar fornemmelse af instruktørens styrende tilstedeværelse, fra indledningen ved fodboldmålet, som løbende vender tilbage som en visuel påmindelse om dramaets kerne, til lydsidens brug af et nedadgående Shepard-Risset-glissando – en skala af toner, der mest af alt lyder som et ubehageligt, langsomt flystyrt.

”Barn” kaster et køligt og analyserende blik på verden, men har samtidig lidt lune, blandt andet i en række ’ideologiske omfavnelser’ og gennem en gruppe snakkesalige damers kunstudflugt og tanker om alt fra norske nationaldragter til betydningen af et navn som Lykke. Det er tilbageholdt skandinavisk selvransagelse af første filmisk rang og værd at bruge over to timer på. Det mente juryen på Göteborg Film Festival også, da den for nylig tildelte Barn prisen som bedste nordiske film.

Instruktion og manuskript: Dag Johan Haugerud. Fotografi: Øystein Mamen. Længde: 157 minutter.

Før filmen vil der være et kort oplæg, som fokuserer på de filosofiske aspekter, og bagefter vil der være mulighed for udveksle reaktioner.

 Billet kan bestilles på: https://www.hundestedkino.dk

 For yderligere oplysninger, kontakt:
Niels Andersen, niels.andersen@icloud.com, tlf: 6166 0492

Kilde: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/02/fremragende-norske-drama-barn-spoerger-instruktoeren-hvem-skylden-naar-13-aarig-doer-skoletiden

 

 

 

 

 

 

Filosofiske samtalegrupper

Halsnæs filosoferer … har sat gang i tre temagrupper, hvor man arbejder med filosofiske emner. Alle er velkomne til at være med, og man tilmelder sig ved at henvende sig på e-mail til gruppens tovholder.

Det er helt op til grupperne, hvordan de vil arbejde med emnerne. 
Det kan f.eks. være som studiegruppe, hvor man læser artikler/tekster – eller gruppen kan foreslå/tilrettelægge foredrag eller samtalecafé om deres tema.

De 3 grupper er:


Nyere filosofi
 – moderne og gerne nulevende filosoffer
Tovholder: Trine Pallesen, e-mail: trine-jan@mail.dk

Hvad er et menneske?
 Et tema, som bl.a. involverer spørgsmålet om ondskab
Tovholder: Susanne Thue Cudjoe, e-mail: 
susanne.thue@gmail.com

Forholdet mellem menneske og natur
, herunder bæredygtighed
Tovholder: Trine Stauning Willert, e-mail: trineswillert@gmail.com

Facilitering af samtaler – et træningsforløb

I Halsnæs filosoferer har vi en vision om at give mennesker i Halsnæs mulighed for at filosofere over spørgsmål og emner, de finder væsentlige. Der hvor de er og sammen med andre. Der kræver, at vi bliver flere, som kan arrangere og lede filosofiske dialoger rundt omkring i lokalsamfundet.

Det er baggrunden for, at vi i Halsnæs filosoferer har besluttet at oprette et træningsforløb i facilitering af filosofiske dialoger. Forløbet henvender sig til medlemmer af Halsnæs filosoferer, som gerne vil have tænkning og metoder til at udbrede og lede filosofiske dialoger.

Der kan være max. 15 deltagere på holdet. Deltagelse forudsætter, at man har gennemført de fem aftener om levet filosofi og har mod på at prøve kræfter med rollen som filosofisk facilitator. Derudover kræver det naturligvis, at man er med på at indgå i et forløb, som involverer at modtage og give åben, ærlig og læringsorienteret feedback.

Forløbet kommer i første omgang til at bestå af fem aftener med en lille måneds mellemrum. Her bliver du introduceret til rollen og tænkningen, og så træner vi udvalgte metoder og “at stå i det åbne”. Forløbet kobles sammen med øvelser mellem aftenerne i mindre grupper eller i forhold til en gruppe “derhjemme”. Det er vigtigt, at du er indstillet på at træne uden for selve aftenerne.

Thomas Ryan Jensen er underviser, suppleret af Dorte Holmberg, som udover at være gift med Thomas, også er en meget kompetent facilitator.

Aftenerne foregår i Karl-E, Nørregade 22E i Frederiksværk, i tiden 19.00–21.00 på følgende datoer: 5. september, 19. september, 3. oktober, 24 oktober og 21. november.

Pris: kr. 300 for alle fem aftener. Tilmelding til Thomas på mail@thomasryanjensen.dk

22/10: Filosofi & Film: The Tree of Life

 

I samarbejde med Hundested Kino viser Halsnæs Filosoferer storfilmen ”The Tree of Life” lørdag d. 22. oktober kl. 15.00–17.30.

Terrence Malick viser os en verden med to veje: Naturens vej og nådens vej. Sådan lærte Jack at se og forstå tilværelsen af sine forældre. Som voksen (Sean Penn) tænker han tilbage på sin opvækst hos den autoritære far (Brad Pitt) og den kærlige mor (Jessica Chastain). Selv har Jack tilsyneladende valgt et liv uden megen plads til livets store øjeblikke – til det, der ikke kan måles og vejes. Et liv hvor kærlighed og barmhjertighed synes fraværende. I tanken rejser han tilbage, til da han var et barn, som voksede op og lærte at se på sin far som et menneske, der begik fejl, og på sin mor som en kvinde, der elskede uden ophør. Han husker billeder, oplevelser og øjeblikke, som formede ham. Han erindrer sin bror, som han voksede op med, men hvis tidlige død fik en måske større betydning for ham, end han selv ved. At Jack i sine tanker vender tilbage til der, hvor han selv kommer fra, bliver til en film om derfra, hvor alting kommer fra; en film om skabelsen, om kærligheden, sorgen, håbet og – ja, meget mere.

Det er vanskeligt at yde en film som “The Tree of Life” retfærdighed med ord. Det kan faktisk være helt vanskeligt at fortælle, hvad den handler om. fordi der er tale om en visuel film af en helt særlig art, som kommunikerer mere i stemninger og billeder end i ord.

Instruktørens kristne udgangspunkt ses i filmens indledende citat fra Jobs Bog (38: 4-7), hvor Gud og Guds visdom sættes over menneskets. Derfra foldes filmen ud, og vi får lov til at se skabelsen, kærligheden, familien som velsignelser, der blidt regner ned fra oven. Ikke desto mindre er der tale om velsignelser, som kan være svære at forstå, og derfor ser vi også Jack stå i en moden alder og overveje sin tilværelse, alt imens han tænker over det, han fik med hjemmefra.

“The Tree of Life” er mageløs smuk. Sjældent ser man billedmeditationer, der handler om, hvor smukt og hvor svært livet kan være på en gang – og endnu sjældnere findes de med en erkendelse af, at nådens vej er en realitet.

Se den – hvis du har lyst til at få et bud på, hvordan livets gåde skal forstås – og se den endelig på det store lærred, hvis du kan. Dette er en af den slags film, der laves umanerligt få af.

Før filmen vil der være et kort oplæg, som fokuserer på de filosofiske aspekter, og bagefter vil der være mulighed for udveksle reaktioner.

Billet kan bestilles på: https://www.hundestedkino.dk

For yderligere oplysninger, kontakt: Niels Andersen, niels.andersen@icloud.com, tlf: 6166 0492

 

 

 

 

 

 

21/6: Filosofisk midsommersalon

På årets længste dag, tirsdag den 21. juni, inviterer vi til en sommerlys filosofisk aftensamtale om menneskets forhold til naturen.

Arrangementet er afholdt – se slides

Anledningen er mindre lys. Klima- og biodiversitetskrisen viser os, at vores forhold til naturen er ude af balance og at vi skal udvikle et nyt, bæredygtigt forhold. Men hvad indebærer det? Hvad er vores grundlæggende antagelser, vores levede filosofi, i forhold til miljøet og livet på jorden? Og hvilke værdier og forståelser kunne et mere bæredygtigt liv bygge på?
Det vil vi filosofere over. Aftenen vil som vanlig bestå at korte oplæg, strukturerede samtaler i mindre grupper og dialoger i plenum.
Tid og sted: Tirsdag d. 21. juni kl. 19.00-21.00 i Bogsalonen, Jernbanegade 7, Frederiksværk.
Tilmelding i Bogsalonen eller på post@bogsalonen.net
Deltagergebyr inkl. kaffe/te: 50 kr. (40 kr. for medlemmer af Halsnæs filosoferer …)

29/9: Hannah Arendt og menneskets ondskab

Halsnæs filosoferer inviterer til foredrag og samtale om Hannah Arendt og mennesket ondskab d. 29. september kl. 19.00–21.00 i Karl-E i Nørregade i Frederiksværk. Aftenens oplægsholder er ph.d. i filosofi og minoritetsstudier Ditte Marie Munch-Jurisic. Hun skriver følgende om arrangementet:

Efter anden verdenskrig er menneskeheden blevet pålagt et nyt kategorisk imperativ: ”Aldrig igen må Auschwitz eller noget lignende gentage sig!” Således hævder filosoffen Theodor W. Adorno i hans bog Negative Dialektik. Alligevel blev den sidste halvdel af det 20. århundrede – på trods af vedtagelsen af de Forenede Nationers folkedrabskonvention – ikke mindre blodig end den første halvdel: Cambodja, Bosnien, Rwanda, Darfur er blot nogle af de værste eksempler. Og de første årtier af det 21 århundrede med forfølgelserne af yazidierne, uighurerne, og senest de formodede krigsforbrydelser mod civile i Ukraine, påkalder igen Adorno’s imperativ.

I 1945 hævdede filosoffen Hannah Arendt, at ondskabens problem ville blive den fundamentale problemstilling for efterkrigens intellektuelle liv i Europa, men i årene lige efter anden verdenskrig dykkede den europæiske fagfilosofi i stedet ned i teoretiske, abstrakte problemstillinger. Først de seneste 20 år har vi set en stigende interesse for det ondes problem indenfor fagfilosofien.

I aftenens oplæg skal vi dykke ned i Hannah Arendt’s forfatterskab og hendes berømte og omdiskuterede tese om ondskabens banalitet, som har dannet skole for en ny tradition af mikrostudier af gerningsmænd. I krydsfeltet imellem et moralfilosofisk og et moralpsykologisk perspektiv skal vi analysere forskellige forklaringsmodeller på, hvordan soldater og almindelige mennesker kan udvikle sig til gerningsmænd, der udsætter civile for grusomheder. Samtidig skal vi reflektere over, hvad disse studier kan fortælle os om menneskets natur.

Hvis man vil læse lidt på forhånd om aftenens emne, kan man finde en artikelsamling på Ditte Marie Munch-Jurisic’s arbejde på hendes hjemmeside: https://sites.google.com/view/ditte-marie-munch-jurisic/formidling-på-skrift?authuser=0

Ditte Marie Munch-Jurisic er ph.d. i filosofi og minoritetsstudier, underviser på Københavns Universitet og tilknyttet Emory Universitet (Atlanta) som postdoc-forsker på et forskningsprojekt om moral injury. Hendes bog Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings udkommer i efteråret 2022 på Oxfords universitetsforlag. Andre udgivelser om emnet er udkommet på Cambridges universitetsforlag og i internationale tidsskrifter.

Tilmelding sker ved at sende en mail til: halsnaesfilosoferer@outlook.dk

Deltagergebyr er 60 kr. (inkl. kaffe og kage) – 40 kr. for medlemmer af Halsnæs Filosoferer.

23/4: Filosofi & film: Tavshedens Labyrint

Halsnæs Filosoferer og Hundested Bio viser ’Tavshedens Labyrint’ d. 23. april kl. 15.00.

’Tavshedens Labyrint’ er den fjerde og sidste film i vores tema om den tyske efterkrigstids opgør med nazitidens uhyrligheder.

Filmen er fra 2015 og udspiller sig i Frankfurt i 1958. Den tyske økonomi blomstrer, og en krigstræt nation vil helst glemme, hvad der skete under Anden verdenskrig og i stedet fokusere på fremtiden. Da en journalist tilfældigvis opdager, at en tidligere fangevogter i Auschwitzlejeren nu arbejder på den lokale skole, er der ingen offentlige instanser, der vil beskæftige sig med problemstillingen, undtagen den unge advokat Johann Radmann.

Med en urokkelig vilje lykkes det Johann at grave dokumenter frem med afgørende beviser mod flere tusind SS-officerer, der tjente i den grufulde udryddelseslejr og som nu er offentligt ansatte. En vigtig del af Tysklands historie og chancen for at få sandheden ført til protokols er ved at forsvinde i en labyrint af tavshed og alle synes at have været involveret – selv på højeste regeringsniveau.

’Tavshedens labyrint’ skildrer tyskernes opgør med fortiden – den såkaldte ”Vergangenheitsverwältigung”. Dette opgør handlede lige så meget om uvidenhed hos en stor del af befolkningen som modvilje hos enkelte magthavere mod at få sandheden frem. Filmen rejser stadig relevante spørgsmål om krigsforbrydelser, kollektiv hukommelse og om, hvordan et lands historie ender med at blive skrevet.

Filmens omdrejningspunkt er de dilemmaer, Tyskland som nation i 1950erne befinder sig i: Skal man glemme nazitiden, så landets demokratiske og økonomiske opblomstring kan fortsætte? Eller skal man netop for demokratiets skyld retsforfølge de medvirkende til Holocaust? Hvis man skal retsforfølge, hvem kan man straffe? Hvordan skelner man mellem ordre, overlevelse eller ondskab blandt de skyldige? Hvis alle var skyldige, skal/kan man så straffe nogen?

Filmen er instrueret af Giulio Ricciarelli, og nogle af de medvirkende er Alexander Fehling, André Szymanski, Friederike Becht. Længde 124 min.

Før filmen vil der være et kort oplæg, som fokuserer på de filosofiske aspekter, og bagefter vil der være mulighed for udveksle reaktioner.

Billet kan bestilles på: https://www.hundestedkino.dk

For yderligere oplysninger, kontakt: Niels Andersen, niels.andersen@icloud.com, tlf: 6166 0492

31/3: Medlemsmøde

Hvad skal vi filosofere over i Halsnæs filosoferer… og hvordan?

Kom til medlemsmøde torsdag den 31. marts kl. 19-21 i Karl E, Nørregade 22 E, Frederiksværk.

NB! Kun for medlemmer – men er man ikke medlem, kan man hurtigt blive det 🙂

I bestyrelsen har vi længe haft et ønske om at involvere vores mange gode og engagerede medlemmer mere aktivt i udviklingen af Halsnæs filosoferer…. Derfor indkalder vi nu til et aktivitets- og visionsmøde for medlemmer.

På mødet vil vi tale nysgerrigt og struktureret sammen med udgangspunkt i spørgsmål som:

* Hvilke filosofiske temaer, spørgsmål eller retninger vil vi gerne udforske?
* Hvilke samtale- og arbejdsformer vil vi gerne have mere af – og hvilke savner vi?
* Hvilke aktiviteter kunne være gode at sætte i gang?
* Hvordan kan medlemmerne involvere sig mere aktivt i foreningen?
* Hvilke visioner har vi for hvordan Halsnæs filosoferer… kunne udvikle sig?

Vi håber at rigtig mange medlemmer vil dukke op med jeres engagement, interesser og gode ideer. Det kan blive en ret fantastisk aften…

Da vi gerne vil vide, hvor mange vi bliver, har vi brug for din tilmelding – det sker ved at sende en mail til: halsnaesfilosoferer@outlook.dk

Med forventningsfulde hilsener
Bestyrelsen for Halsnæs filosoferer…

29/1: Filosofi & film: Tysktime

Den pinefulde tyske fortid gøres nutidig i velspillet og billedskøn film om opgøret med nazismen.

Se Tysktime lørdag d. 29. januar kl. 15.00 i Hundested Kino, som viser den i samarbejde med “Halsnæs filosoferer…”.

Filmen bygger på den tyske forfatter Siegfried Lenz’ roman Tysktime fra 1968 og fokuserer på den tragiske historie om drengen Siggis barndom, fortalt af hovedpersonen i en rammehistorie, hvor han sidder i ungdomsfængsel efter Anden Verdenskrig.

Herfra hører vi om hans pligtopfyldende far, egnens landbetjent, som bliver sat til at censurere maleren og barndomskammeraten Nansen, der som entartete Künstler lå under for et nazistisk arbejdsforbud.

Handlingen foregår i Nordfrisland syd for den danske grænse, og Nansen kan ses som et portræt af egnens store maler, ekspressionisten Emil Nolde. Han var ironisk nok medlem af nazipartiet og bliver historiens symbol på det humane Tyskland: humanisten, som indser sin fejltagelse.

Den adfærdsvanskelige og indespærrede Siggi er en ungdomsoprører i clinch med egnens mange feje fædre, der ikke vil fortælle, hvad de lavede i Det Tredje Rige. Han stritter imod sin fascistiske arv. Og som straf for sit oprør skal han skrive om glæden ved de pligter, som ødelagde hans familie og måske hans eget liv.

Filmen fokuserer på egnens særegne og enestående naturskønhed med fugle, høj himmel og vadehav. Dramaet er præget af det stille liv i de enkle stuer, som mere ligner Hammershøis gråtonede, enkle interiører end den orgiastiske og ekspressive farveglæde, der ligger i Noldes malerier fra 1920’erne.

Tysktime har prioriteret et fokus på en frisisk kultur, hvor tavshed er guld og tale kun sølv, hvis man har noget vigtigt på hjerte. Vi er næsten ti minutter inde i filmen, før de første ord ytres.

På sin vis minder filmen om Frelle Petersens Onkel, hvis sønderjyske miljø er en spytklat og en cykeltur væk. Én mageløs overgang blandt mange i Tysktime er en poetisk panorering fra vand hældt over i et vandfad til silende regn over et vadehav, der altid er farligt, aldrig i ro. Fortællingen er rundet af en elegisk skønhed, der aldrig får lov at skygge for menneskenes ækle dårskab. Tysktime er en fremragede film, som gør tysk fortid nutidig ved at gøre historien levende. Den store såvel som den lille.

Der vil være et kort oplæg før filmen, som fokuserer på de filosofiske aspekter b.la. pligt, etik, ansvar og frihed, og bagefter vil der være mulighed for udveksle reaktioner og iagttagelser.

 Tilmelding/billetbestilling: https://www.hundestedkino.dk

 Kilde: https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/tysktime/

 For yderligere oplysninger, kontakt: Niels Andersen, niels.andersen@icloud.com – mob. 6166 0492